|
Inspiration før tilmelding:
De fleste
kender til fusioner og virksomhedssammenlægninger,
og mange vil
stadigvæk sige, at de er berørt af fusioner, der
tidligere
har fundet sted. I øjeblikket er det i forbindelse med sammenlægning af
kommuner, at der især er fokus på fusioner.
Fusioner og
sammenlægninger ses oftest ud fra en problem - og mangeltankegang. Ved
at arbejde med en processuel tilgang har lederen mulighed for at fjerne
sig fra den traditionelle tilgang og rette fokus mod de mulige
ressourcer, der ligger i denne
type
forandringer. Dette skal ses i stedet for de trusler, der ofte kommer
til at stå i fokus.
For at gøre
dette er det først og fremmest vigtigt at forstå den enkelte medarbejder
som en aktiv deltager i forandringen i
stedet for
at tillægge den enkelte en passiv offerrolle. Offerrollen kommer
eksempelvis frem, når der tales om, at den enkelte medarbejder "rammes
af fusionen". Ud fra denne tilgang skal organisationen forstås som det
samspil, der finder sted mellem organisationens medarbejdere. Når der
sker en ændring, som en fusion eksempelvis er, vil alle organisationens
medarbejdere blive berørt, men de vil samtidigt påvirke ændringerne i
organisationen.
Derfor giver
det ikke mening at se på den enkelte medarbejder som et passivt offer, i
stedet skal medarbejderen ses som en aktiv deltager, der har mulighed
for at påvirke fusionen og skabe nye muligheder. Det betyder ikke, at
man skal negligere den store påvirkning en fusion vil have på den
enkelte medarbejder og hans eller hendes hverdag. Fusioner medfører ofte
afskedigelser og store forandringer, og af disse årsager kan det medføre
stor usikkerhed omkring den enkeltes fremtid. Ved at give den enkelte en
aktiv rolle i disse ændringer åbnes der for, at den enkelte kan være med
til at påvirke udviklingen...
Læs mere her |